Solhvervsøjlen er det eneste af sin art. Den står i klitterne ved Løkken vandtårn og er en væsentlig del af den solhvervstradition som er i Løkken. Den er skabt af billedhugger Bodil Dam
Billedhugger Bodil Dam PondCottage Art
solhvervsøjlen i Løkken

Solhvervsøjlen

Opgaven

I 2004 fik jeg opgaven at lave noget, som skulle angive hvor solen går ned ved sommer og vinter solhverv, når man står ved det gamle vandtårn, som ligger i klitten ved Løkken.

 

Søjlen

Jeg løste opgaven ved at lave en hvid søjle som pendant til vandtårnet. Oven på søjlen lavede jeg en plade, som er inspireret af den stump af et solkompas, man har fundet fra vikingetiden. På pladen er retningerne angivet for solens placering for henholdsvis sommer-og vintersolhverv. Det står også skrevet ned ad den hvide søjle. I midten står en gruppe mennesker, som alle ser mod solnedgangen.

 

Ny tradition

Solhvervsøjlen blev indviet i pinsen 2004, og har siden været midtpunkt i en ny tradition som er opstået i Løkken, nemlig at man mødes der, når solen går ned ved solhverv. Efterhånden er det blevet meget populært, og der møder mellem 150 og 200 mennesker op - flest når solen er fremme.

 

Solværkssøjlen er finansieret af EU's Leader+midler og Løkken-Vrå kommune og rejst på initiativ af Poul Lybæk.